Søg
  • Christina

Mantaray og terapi????

I 2013 var jeg på Great Barrier Reef. Jeg mødte den her. En mantaray med et vingefang på 4 meter. Et storslået dyr som flyder gennem havet med langsomme, sikre og helt igennem smukke bevægelser. Flow, lyrik, stilhed med en vis stadig rytme, som sikrer fremdrift trods det, at det store hav indimellem skaber kaos. En lille forstyrrelse og den laver et lille svirp med den ene vinge og flyder videre. Ude fra set helt uforstyrret. Jeg oplevede det smukkeste og følte mig utrolig lille. Jeg er en del af noget, der er meget større end mig.

Hvilken betydning har det i relation til terapi spørger du måske? Jeg tænker, at vi indimellem simpelthen glemmer, at vi ikke skal kunne alt muligt, nå alt muligt. Vi jagter et eller andet ideal og ender med at tro, at det er os selv, der ikke er gode nok, så vi skal arbejde endnu hårdere og bedre. Det må være løsningen!, tænker vi. Og ikke nok med det, jeg skal gøre det helt alene - der er kun mig til det!

Vi glemmer bare, at i det store og hele, så er vi bare så små i forhold til det store omkring os. Det betyder ikke, at vi ikke skal drømme eller have mål i livet, men hvem eller hvad styrer dig? Perfektionisten, stoltheden, den indre dommer eller måske ER det din dybe indre passion. Men hvis du oplever at have fysiske symptomer, være træt, plaget af stress, angst, søvnproblemer, depression etc,(kaos) så mangler du måske at få kigget ned på havets bund og finde lyrik, stilhed, langsomhed til at du kan lave et svirp med din vinge, så der atter er flow, selvom livet indimellem opleves kaotisk. Giver det mening?

Du behøver ikke at gøre det alene;-) Kig ind på siden og se om krops - og psykoterapi kunne være noget for dig;-)

Kærligst Christina




140 visninger