Terapeutisk massage

Hvorfor komme ned i kroppen? 

De fleste af os lever et hverdagsliv langt væk fra vores krop. Vi er i vores hoved det meste af tiden pga arbejde, planlægning vedr fremtiden, eller vi gør os tanker om fortiden. Vi har ca 80.000 tanker om dagen, og vi har tendens til at lade os rive med af strømmen og forholde os til hver og én af dem. Det kan have den konsekvens, at vi glemmer vores krop.

Vores krop fortjener, at vi lytter til den og passer godt på den. Faktisk er det min overbevisning, at kroppen gemmer på alt det, vi har med os i bagagen fra vores liv - vores livshistorie om man vil. Det sætter sig i hver en celle - kroppen husker!!! Så hvis der er en "tung" bagage kan det sætte sig som muskelspændinger, fastlåst kropsholdning med smerter til følge. 

Hvor energien i kroppen er langsom, er energien i hovedet hurtig. Derfor skal kroppen have tid, tid og tid, når vi igen skal have skabt kontakt til den for at høre, hvad den har at fortælle, hvis hensigten er en forløsning af  en blokering af den frie energistrøm i kroppen

Kropsterapi ved mig bliver brugt på mange måder ifm terapisessionerne, men indimellem kan det være helende med en nænsom, blid og langsom massage af hele kroppen for at løsne spændinger. I den forbindelse laver jeg energiarbejde samt spørger ind til kroppen for at se, hvad den gemmer på. Det er dog også muligt at få massagen i fred og ro uden nødvendigvis at skulle i dialog eller at det skal have et terapeutisk sigte.

Varighed er 2 - 2,5 time

Du skal ikke medbringe håndklæde eller lagen.